| |



Du kan møde politikere, debattører, musikere og andet, der gør hverdagen
levende på skolens
arrangementer. |
|


Esbjerg Højskole er beliggende i naturskønt område tæt på by og strand.
Tag en dag ved stranden. Det er blot at tage færgen til Fanø eller køre en tur til Blåvand, hvor man kan opleve nogle af Danmarks bedste og flotteste badestrande. En shopping tur på Danmarks længste gågade i Esbjerg er også et besøg værd. Esbjerg Højskole ligger desuden mindre end en times kørsel fra Legoland, Givskud Løvepark og Ribe.
Man kan også vælge at slappe af på Esbjerg Højskole. Her er der mulighed for at gå i sauna, spille billard, dart, petanque eller beach-volly. På vores bibliotek er der mulighed for at låne en bog eller checke mails og søge på internettet. Om aftenen har vores Café Laura åben, hvor man kan slappe af med en forfriskning i cafeen.

Indkvarteringen vil ske i en af skolens 4 lejligheder. Lejlighederne ligger i et rækkehus og har alle udgang til terrasse og grønt område. Lejlighederne er af forskellig størrelse, og kan rumme fra 4-6 personer. De er alle af ældre standard, men hyggelig indrettet. Lejlighederne har stue med TV, bad/toilet, 2/3 værelser og veludstyret køkken. Der er dog også mulighed for at købe jeres måltider på højskolen.
Prisen er inklusiv sengelinned og håndklæder ved ankomst, og slutrengøring ved afrejse.
Pris pr. lejlighed pr. uge (uge 26-33) kr. 3.700,00 Pris pr. lejlighed pr. uge (resten af året) kr. 3.000,00
Ankomst fredage mellem kl. 14 – 16 og afrejse fredage senest kl. 10.00.
Kontakt Esbjerg Højskole for reservation på tlf. 79 13 74 00. |
|
|