| |



Du kan møde politikere, debattører, musikere og andet, der gør hverdagen
levende på skolens
arrangementer. |
|
 Rekonstruktionsplanen, som blev gennemgået på mødet i Skifteretten, indeholder bl.a. en række forudsætninger. Forudsætningerne indbefatter en nødvendig opsigelse af den samlet medarbejderstab. Dette sker med henblik på genforhandling af ansættelsesvilkår for de medarbejdere, der skal forblive på højskolen.
Desuden indeholder rekonstruktionsplanen en kraftig reduktion af den pantesikrede gæld i ejendommen, ligesom der skal ske en tilpasning af forretningsgrundlaget. Disse forudsætninger skal skabe grundlag for, at der fremadrettet primært drives højskolevirksomhed fra Stormgade 200, 6700 Esbjerg.
På baggrund af rekonstruktør, advokat Carsten Holmgaards fremlæggelse havde de fremmødte kreditorer ingen indvendinger mod at rekonstruktionen fortsætter jf. den skitserede plan og Skifteretten gav herefter fristforlængelse frem til fredag den 11. Maj 2012 hvor det endelige rekonstruktionsforslag forventes fremlagt.
Denne afgørelse blev modtaget med glæde af forstander Rune Gregers Meyer, der nu vil gå i gang med redningsplanen for højskolen. Hvis der havde været indvendinger mod rekonstruktionsplanen kunne mødet i Skifteretten havde endt i en konkursbehandling.
Derfor kunne forstander Rune Gregers Meyer med en vis lettelse efter mødet i Skifteretten orientere personalet, at kreditorerne havde givet samtykke til at højskolen forsøges reddet.
Spørgsmål om rekonstruktionen kan rettes til: Forstander Rune Gregers Meyer Stormgade 200 6700 Esbjerg e-mail rgm@eh.dk Telefon: 7913 7400
Eller rekonstruktør: Advokat Carsten Holmgaard Torvet 21 6700 Esbjerg |
|
|